fbpx
Vælg en side

Når et regnskabsår slutter, skal man i virksomheden opgøre vareforbruget og dermed lageret. Det gælder naturligvis kun de virksomheder, hvor det er relevant.

I regnskabet har man kun fradrag for de udgifter, som er brugt til indkomstårets indtjening/omsætning. Det vil sige i forhold til varelager, at det kun er vareforbruget, man har fradrag for. Altså kostprisen for de solgte varer.

Derfor skal der laves en opgørelse af årets vareforbrug.

Det gøres i praksis ved at tage årets varekøb, lægge det til det lager, man havde da året startede og herefter fratrække det lager man har ved udgangen af året.

Selve lagerværdien skal placeres på en balance post i regnskabet.

Men hvordan skal man så værdisætte varelageret?

Først og fremmest skal du have optalt dit fysiske varelager. Alle varer skal tælles. Værdien af varerne skal gøres op, og det kan gøres på flere forskellige måder.

 

Dagspris-metoden.

Indkøbspris-metoden.

Fremstillingsprisen (kun for produktionsvirksomheder)

 

Man kan vælge at bruge flere af opgørelsesmetoderne på sit varelager, når blot man gør det opdelt på varegrupper. For skellige varegrupper kan altså have forskellige opgørelsesprincipper – og det kan der være en rigtig god grund til.

 

Værdisætning af varelager til dagsprisen

Ved dagsprisen forstås den indkøbspris, som måtte være på status tidspunktet. Genanskaffelses pris kan man også kalde det.

I de seneste to år under Corona har vi set enormt store prisstigninger på blandt andet byggematerialer. Alt fra træ til isolering til alverdens dimser og dutter er steget markant i pris.

Derfor kan ens varelager også ved årets udgang have en højere værdi, end det man faktisk har indkøbt det til. Det kan man vælge at indregne i ens varelager – ved at lave lageropgørelsen til dagspris. Når der er højere priser generelt i markedet vil det formodentligt også kunne afspejles i den salgspris man kan tage for varen og derfor kan det være en god ide, at værdisætte efter dagspris metoden.

Man kan også komme ud for den situation, at prisen falder markant, og det derfor vil være en god ide at nedskrive lageret tilsvarende. Men det kan jo have en alvorlig konsekvens for dit regnskab. Altså vil det påvirke dit regnskab negativ0t, idet dit vareforbrug/varelagerreguleringen vil blive større og dermed en større udgift for dig og din virksomhed.

Du kan altså have gode grunde til både at opskrive eller nedskrive dit lager til dagsprisen.

Vælg at bruge dette pricip på de varegrupper, hvor det giver mest mening for dig.

 

Indkøbspris metoden.

 

Som navnet antyder opgør man lageret til den faktiske indkøbspris med tillæg af fragt, told og punktafgifter. Momsen skal dog ikke indregnes.

Den sidste metode er fremstillingsprisen, hvilket er for de virksomheder, som selv producerer varerne. Det er den faktiske produktionspris, det vil sige alle de udgifter der ligger til grund for produktionen:

  • Råvarer,
  • Udgifter til fremmedforarbejdning
  • Hjælpestoffer
  • Energiforbrug
  • Emballage
  • Arbejdslønnen til fremstillingen

 

Når du skal opgøre dit varelager ved årets afslutning, skal du først og fremmest optælle dit fysiske varelager. Det gælder både det lager, du har til dagligt, men hvis du har fjernlagre eller andre steder, så skal disse også optælles og gøres op.

Dernæst skal du opgøre lageret til en værdi, og her har du flere valgmuligheder. Du kan for hver varegruppe vælge den værdisætnings metode, som er relevant. Hvis du har meget prisfølsomme varer, vil det måske være en god ide at opgøre det til dagsprisen, mens det for andre varegrupper vil være bedst med indkøbsprisen. Fremstiller du selv dine varer, så kan bruge fremstillingsomkostningerne som grundlag for værdisætningen.